8 gaver til under 500,- til en gravid kommende mor
Christine Clausen
At finde en gave til en kommende mor behøver hverken være dyrt eller kompliceret. Ofte er det de små ting, der gør den største forskel – produkter, der giver ro, lindring eller bare et øjebliks selvforkælelse midt i en tid fuld af forventning.
Her er otte smukke og praktiske gaveidéer – alle til under 500 kroner.*
1. Økologisk te til graviditet og barsel (179,-)
En dejlig kop te, der understøtter kroppen, kan føles som et lille pusterum i hverdagen.
"Mama-to-be" graviditetsteen fra franske Ilado er skabt netop til det. Den er sammensat af milde, økologiske urter, som støtter kroppen under graviditeten og giver ro i kroppen.
Du kan også vælge at give den som sammen med en eller flere af de andre økologiske teer der er skræddersyet til graviditet og barsel. Så har den kommende mor en lille fin te-samling at skifte imellem.
- "Mama-to-be" - ro og velvære under graviditeten.
- "Ready Mama" med hindbærblade – for at forberede kroppen på fødslen.
- "Milky Mama" ammete – støtter amningen og giver varme stunder i barslen.
- "New Mama" barselste – en nænsom blanding, der styrker og nærer efter fødslen.
2. Varmepude med lavendel (179,-)
En varmepude er en gave, der kombinerer velvære og funktion på den fineste måde.
Denne variant er fyldt med hvede, lavendel og kamille, som ikke bare giver en behagelig tyngde, men også spreder en mild og afslappende duft.
Under graviditeten kan puden bruges på lænden, når spændingerne bliver for meget, eller på maven, når livmoderen arbejder og giver plukkeveer. Varmen virker både smertelindrende og afslappende – og kan gøre en stor forskel i de sidste uger, hvor kroppen føles tung og øm.
Den leveres i en fin æske, så den er oplagt som gave, og betrækket i 100 % bomuld kan tages af og vaskes. En lille hverdagsluksus, der vil blive brugt igen og igen.
3. Moderskabsarmbånd (299,-)
Et smykke kan være mere end bare pynt – det kan være en talisman, et lille dagligt minde om den rejse, man står midt i.
Dette moderskabsarmbånd er sammensat af 9 smukke sten, én for hver måned af graviditeten.
Hver sten har sin egen symbolik: Rosenkvarts står for kærlighed og forbindelsen mellem mor og barn, labradorit giver beskyttelse og tryghed, månesten styrker intuition og kvindelighed, mens amazonit bringer glæde og harmoni.
Armbåndet er 18k guldbelagt, justerbart i størrelsen og fremstillet med ægte natursten. Det er en gave, der både føles personlig og meningsfuld – et smykke, som den kommende mor kan bære tæt på sig under graviditeten og senere som et varigt minde om den særlige tid.
4. Mama Oil – økologisk strækmærkeolie (449,-)
Når du giver Mama Oil, giver du noget langt mere end hudpleje. Du giver en luksuriøs oplevelse, der kan følge hende gennem hele graviditeten.
Mama Oil er ikke bare massageolie. Det er et øjeblik hver dag, hvor hun kan stoppe op, slappe af og nyde at give kærlig omsorg til sig selv og sin baby.
Olien er udviklet i Frankrig og består af 7 økologiske planteolier, inspireret af mødres plejetraditioner verden over. Den er klinisk testet til at forebygge og reducere strækmærker, samtidig med at den lindrer følelsen af stram hud.
Den luksuriøse duft med noter af vanilje, orangeblomster og rose gør hver påføring til en oplevelse – et lille øjeblik af ro og velvære midt i hverdagen.
Sikker at bruge under både graviditet og amning, vegansk og certificeret økologisk – Mama Oil er den slags gave, der viser, at du vil give det bedste af det bedste.
5. Efterfødselspakke (395,-)
Når du vil give en gave, der virkelig bliver værdsat, er en efterfødselspakke et oplagt valg.
Den er på én gang praktisk, smuk og fuld af omsorg – med det mest essentielle produkter allerede samlet og klar til at blive lagt i hospitalstasken eller givet som barselsgave.
Indholdet er nøje udvalgt til den første tid efter fødslen og alle pakker indeholder disse tre ting:
Sorte hospitalstrusser (2-pak) – bløde, fleksible og komfortable (og ikke i net!), så hun kan føle sig lidt mere som sig selv, selvom kroppen er i forandring.
Skylleflaske – gør toiletbesøg mere skånsomme og hjælper kroppen med at hele i ro og renhed.
Recovery Spray med morgenfrue – en beroligende og helende spray, anbefalet af jordemødre, der køler, lindrer og fremmer heling af det belastede intimområde.
Vi tilbyder også større efterfødselspakker med endnu flere skønne produkter.
Se dem her: Mellem (599,-) eller Stor (999,-)
Som gave er pakken både betænksom og let at give. En gave, der siger: “Jeg vil gerne gøre den første tid lidt lettere for dig.”
6. Bola-armbånd (295,-)
Et smykke med en hemmelighed – og en gave, der skaber forbindelse mellem mor og baby allerede under graviditeten.
Inde i det lille vedhæng gemmer sig en diskret klokke, der udsender en blid, beroligende lyd.
Lyden er så fin, at den kan høres, når mor stryger hånden hen over maven – et øjeblik af nærhed, som baby også fornemmer inde i livmoderen. Mange oplever, at klangen giver genkendelse og ro, både under graviditeten og senere, når baby møder den igen udenfor maven.
Armbåndet er 18k guldbelagt, justerbart i størrelsen og mere diskret end den klassiske bola-halskæde. En gave, der føles lille, men rummer stor symbolik – et smukt minde om den særlige tid, hvor mor og barn stadig er ét.
7. Ve-bolde til smertelindring (199,-)
Under fødslen kan den kommende mor holde en bold i hver hånd og klemme til under veerne. De små pigge sender nye sanseindtryk til hjernen og hjælper med at flytte fokus væk fra smerterne.
Nogle gaver er små i størrelsen, men store i betydning – og ve-boldene er præcis sådan en gave.
Boldene er fremstillet i træ og har en behagelig rund form, der fordeler trykket jævnt i hånden. De flyder endda i vand – perfekt, hvis hun føder i fødekar.
Efter fødslen kan boldene bruges til blid massage, der øger blodgennemstrømningen og giver kroppen ekstra velvære. En enkel, men genial gave, som giver hende et lille hemmeligt våben, når det virkelig gælder.
8. Aromaterapi diffuser (149,-)
En gave, der kan forvandle stemningen i et helt rum.
Denne lille aromaterapi-diffuser spreder en blid duft, som skaber ro og velvære – perfekt under graviditeten, til fødslen eller i de stille stunder bagefter.
Den er nem at bruge: fyld den med vand, tilsæt et par dråber æterisk olie, og lad den fine mist brede sig. Diffuseren har også indbygget lampe med forskellige farver, som kan tændes uafhængigt af duften – en hyggelig detalje, der gør atmosfæren endnu mere beroligende.
Med sin kompakte størrelse kan den nemt tages med, hvis fødslen flytter til hospitalet. Og fordi den bruger ultralyd frem for varme, bevares oliens gode egenskaber. En lille, men stemningsfuld gave, der giver den kommende mor mulighed for at skabe sit eget rolige frirum – uanset hvor hun er.
Leder du stadig efter det helt rigtige? Se alle vores gaver til mor her.
__
*Priserne her i artiklen er korrekte på udgivelsesdagen. Skulle de ændre sig, kan du altid se de aktuelle priser på hjemmesiden.